| Hvad er RaceRunning |
|
|
|
RaceRunneren er en dansk opfindelse der blev lanceret i begyndelsen af 1990’erne under navnet » Petra«. En RaceRunner er en trehjulet løbecykel, som giver spastisk lammede og andre handicappede med balance- og motoriske problemer helt nye bevægelsesmuligheder, og dermed også mulighed for at dyrke sport på lige fod med kørestolsracere og løbere. RaceRunneren kører let og er retningsstabil - selv på skrånende og ujævne underlag. Den bruges mest udendørs, men også indendørs, hvis pladsen tillader det. Den inviterer til fart, sved og koncentration for det er let at komme igang, og man kommer vidt omkring. RaceRunneren giver selv de sværest spastisk lammede en følelse af at bevæge sig frit. RaceRunneren er en meget effektiv rekvisit til at forbedre kondition, styrke og smidighed samt stimulering af nervesystem og stofskifte. Ønsker du mere information om RaceRunning kan du tjekke:
Se også filmen på YouTube: Hvad er RaceRunning
|


